Entré til kunstudstillingen ven(skaber) er inkluderet i billetten. Udstillingen kan ses enten før eller efter forestillingen.
Forestillingen tager publikum til 1600-tallets Frankrig, hvor sværdkampe, kærlighed og eventyr venter i Alexandre Dumas’ klassiske fortælling om De Tre Musketerer. Følg de modige og karismatiske musketerer Athos, Porthos og Aramis – og ikke mindst det unge brushoved D´Artagnan, når de kæmper for ære, retfærdighed og kærlighed i en verden fyldt af intriger og farer.
Publikum kan efter forestillingen få et kig bag kulissen og en ide om, hvordan familier i gamle dage skabte scenemagi for hinanden, inden TV flyttede ind i de danske stuer.
Udover sit virke som næstformand i Modelteaterforeningens Sjællandskreds er Per Høyer også idemanden bag hjemmesiden Månemandens penge og projektet 40 dukketeatre kommer til København.