Velfærdskolonialisme på Grønland

Velfærdskolonialisme på Grønland

📅 15. apr 2026 kl. 19:30

Umiddelbart efter Anden Verdenskrig blev danske politikere konfronteret med den globale afkoloniseringstendens. Det var uholdbart at opretholde Grønlands kolonistatus. Politikere, embedsmænd og eksperter begyndte derfor at planlægge Grønlands fremtid, ikke som koloni, men som en integreret del af den blomstrende danske velfærdsstat.

 

I dette foredrag præsenterer Søren Rud sit aktuelle bogprojekt, hvor han analyserer det grønlandske-danske forhold i afkoloniseringens æra. De omfattende reformprogrammer i efterkrigstidens Grønland, som indebar massive investeringer fra den danske stat i velfærdsorienterede områder som boliger, sundhed og uddannelse, var den danske reaktion på afkoloniseringsdagsordenen.

 

Søren Rud er lektor, ph.d., på SAXO-instituttet, Københavns Universitet. Han har i mange år forsket i dansk kolonialisme i Grønland, og som sådan har han bidraget til DRs netop genudsendte dokumentar ”Historien om Grønland og Danmark”.

Historien om Grønland og Danmark | Se online her | DRTV

 

I de senere år har Søren Rud arbejdet med den danske velfærdsstats udbredelse til Grønland og i den tidligere kolonialmagts balancegang mellem ligestilling og særstilling af den grønlandske befolkning. Han skrev i februar 2025 en kronik i Politiken om emnet:  Lektor: USA kan blive en katalysator mellem Grønland og Danmark

Studerende har gratis adgang mod forevisning af årskort. Læs mere om Folkeuniversitetet på www.fuko.dk

DKK 0,00 - DKK 100,00
Køb billetter