Juleforestilling - 'Lille Stjerne' på TeaterBLIK

Juleforestilling - 'Lille Stjerne' på TeaterBLIK

📅 05. dec 2026 kl. 15:00

Efter forestilingen vil der være premiere arrangement i foyeren, med juleknas og drikkevarer sponsoreret af Fanø Brugsforening

Mere om Lille Stjerne: Med musik, lys og små figurer skaber vi en forestilling om alt det der findes udenom gaver, mad og travlhed. Ønskerne. Især det vi ønsker for hinanden.

Når gaverne er pakket ud, ligger der en stor bunke papir og bånd i fine farver. Herfra fører Lille Stjerne - som en slags Ole Lukøje - publikum fra hjem til hjem og ind i rørende historier fra forskellige menneskers minder om helt særlige juleaftner.

Lille Stjerne sender sit særlige lys ned til dem der har brug for det. Den ser os og giver håb. Den er en ven som tror på os, så vi også kan begynde at tro på at lyset kommer tilbage, udenfor og indeni.

Udviklet i et samarbejde mellem Gertrud Exner, Claus Carlsen og Ole Sørensen.

‘Lille Stjerne’ er støttet af Statens Kunstfond og Aage og Johanne Louis Hansen Fonden.

DKK 75,00 - DKK 125,00
Køb billetter