Ikke en kopi, men en levende hyldest, der både ærer og fornyer.
Ingen kan lyde som The Beatles, men Jens bringer sangene til live med sin egen varme og personlighed – inspireret af folk, pop, rock, blues og jazz.
Alene på scenen vækker han Beatles’ sange til live på sin helt egen måde.
Sjove, eftertænksomme og nærværende fortællinger om, hvordan kærligheden til musik – og til The Beatles – sætter sit præg på et liv. Alt sammen løftet af Jens’ forførende guitarspil i absolut topklasse – præcist, melodisk og fuld af overskud.
Jens x Beatles er en solokoncert fyldt med grin, genkendelighed og overraskelser. Publikum smiler, griner, klapper og synger med – ikke fordi de skal, men fordi de bliver revet med af energien og kærligheden til sangene i fortolkningerne.
Der kan bestilles luksus smørrebrød til koncerten i forbindelse med billetsalget. Dørene åbnes for spisende gæster kl. 18.00 musikerne går på scenen kl. 19.30
For at kunne deltage i koncerterne i Gallery ArtTour skal du have et gratis medlemskort til foreningen Musik ArtTour. Hele billetindtægten går direkte til de optrædende musikere.
Af hensyn til reglerne afholdes koncerterne kun for medlemmer – derfor udsteder vi medlemskortet uden beregning, så alle kan være med.
Hent dit gratis medlemskort her: