De første kommercielle kernereaktorer så dagens lys i midten af 1950’erne med el-kraftværket Calder Hall i England og atomubåden Nautilus, der som det første fartøj sejlede under Nordpolen.
I dette spændende og oplysende foredrag giver Hans Fynbo, professor ved Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet, en introduktion til udviklingen af kernereaktorer fra de tidlige designs til nutidens og fremtidens teknologier som SMR (Small Modular Reactors) og MSR (Molten Salt Reactors).
Undervejs dykker vi ned i isotoper, kerneprocesser og kædereaktioner, radioaktiv stråling samt forskellen mellem kædeprocesser i kernevåben og i civile reaktorer. Foredraget kommer også omkring nukleart brændsel, oparbejdning og recirkulation af brugt brændsel – og afsluttes med en status på arbejdet med kernefusion som fremtidig energikilde.
Program:
Kl. 19.00 Velkomst
Kl. 19.15 Foredrag – 1. del
Kl. 20.00 Kaffepause
Kl. 20.15 Foredrag – 2. del
Kl. 21.00 Afslutning
Kl. 21.15 Observationer med foreningens kikkert (hvis vejret tillader det)
Vi glæder os til en aften med indsigt i både historien, nutiden og fremtiden for atomkraft.