På touren binder Juncker sløjfe på sit eget musikalske univers og inviterer publikum med ind i de sange og artister, der har inspireret ham. Men først og fremmest bliver der masser af mulighed for at høre de mange kendte sange og hits, som gennem snart 30 år har gjort Juncker til en af Danmarks stærke og folkekære sangskrivere.
Der bliver også plads til musikalske overraskelser. Måske The Smiths, Echo & the Bunnymen, Suzanne Vega - eller en pæredansk klassiker? For selvom Juncker synger på dansk, er inspirationskilderne mange.
Samtidig arbejder Juncker på nye sange til sit kommende album, der forventes ude i september 2028, så der bliver også mulighed for at høre helt nyt materiale.
Seneste album Fremmed for det Meste fik 5 stjerner i GAFFA, som kaldte Juncker “en af vores bedste dansksprogede sangskrivere”.