Muslinger – havets rensningsanlæg og bæredygtig del

Muslinger – havets rensningsanlæg og bæredygtig delikatesse

📅 15. okt 2026 kl. 10:00

At blive kaldt et rigtigt bløddyr er sjældent nogen kompliment, men det burde det måske være. Bløddyr er nemlig "hårdere" end, man lige skulle tro.

Tag hele familien med, når naturvejlederne fra Naturpark Svanegrund inviterer til en hyggelig dag i muslingernes tegn i efterårsferien.

Vi går på en lille tur langs Norsminde Strand, hvor Sofie Kvist og Birgitte Hyldahl Ptak vil fortælle om muslingernes spændende kulturhistorie, biologi og vigtige funktion i havets økosystemer.

Efter turen vil det være muligt enten at gå med Sofie i det bæredygtige, udendørs muslinge-køkken, eller tage på opdagelse med vaders og net efter muslinger og andet liv i det lave vand sammen med Birgitte.

Vi slutter af sammen med en let og lækker muslinge-anretning under åben himmel og en kop varmt at drikke (medbring egen kop, så sparer vi engangsservicen)

Værter: Sofie Kvist og Birgitte Hyldahl Ptak, naturvejledere i Naturpark Svanegrund

Mødested: Norsminde, vi mødes ved gangbroen over slusen (på nordsiden) https://maps.app.goo.gl/G7tQFMFmp2VVinoL9

Pris: 25 kr pr. person

Medbring: hele familien ;) tøj og sko efter vejret, egen kop og masser af godt efterårshumør
 
Forbehold for ændringer. Sluttidspunkt er omtrentligt.
DKK 25,00
Køb billetter