Sylvester Larsen debuterede i 2002 med albummet “Mandagsramasjang”. Med sin dansksprogede blanding af iørefaldende pop og klassisk rock, var Sylvester en del af den nye bølge af bands, der vendte tilbage til at synge på modersmålet. Debutpladen blev godt modtaget, og flere af sangene kom i rotation på de landsdækkende radiokanaler, inklusiv “Bekymre sig en anden gang” med gæsteoptræden af sangerinden Nanna Lüders. Efterfølgeren “Små synder” gav Sylvester et gedignt hit med rejsesangen “Den evige stad”, og masser af koncertaktivitet fulgte i kølvandet på toeren. Siden fulgte et endnu et dansksproget album, “Skal du være fræk”, hvorefter Sylvester foretog et radikalt stilskifte. “Shadows” udkom i 2011 og viste en ny side af sangeren og pianisten.
Med afstikkere til både filmmusik, synthrock og jazz, brød sangeren med idéen om det strømlinede album, og præsenterede Sylvester som en eventyrlysten og eksperimenterende artist. Sangen “Silver dollar” blev hans største hit til dato. Samme år rev Sylvester teltpælene op og flyttede et år til Berlin, hvor han skrev musikken til “The end of dancing” (2012) og optrådte solo på byens barer og spillesteder. 

Albummet blev opdaget på den anden side af atlanten, og samme år tog Sylvester med sin trio til New York og spillede fem koncerter på flere velrenommerede klubber, bl.a. The Bowery Electric. Året efter spillede Sylvester support for det russiske band Mumiy Troll i Tyskland og Schweiz.
Efter de to engelske afstikkere vendte Sylvester igen tilbage til det danske med udgivelserne ‘Mega Egotripper’ og ’Trolddom’.
Sylvester Larsens niende album “Sætter ild til natten” udkom d. 3. maj 2024.

Sylvester Larsens niende soloalbum ‘Sætter ild til natten’ er drevet af spilleglæde og legesyge og er en tilbagevenden til uperfekt musik - spillet af rigtige mennesker.

Da Sylvester mødtes med producer Kasper Rasmussen for at snakke om indspilningen af musi- kerens næste album, kom der et utraditionelt forslag på bordet. “Skal vi ikke indspille sangene uden click track?”, spurgte den tidligere Saybia-guitarist. At indspille med click track vil sige, at trommeslageren holder takten ved at have lyden af en
metronom i sine høretelefoner, så tempoet ikke bevæger sig op og ned.
Sylvester syntes, idéen var spændende, og efter grundig øvning gik de fire mand i studiet og indspillede albummets tretten sange på godt og vel fire dage.

At besejre døden
På ‘Sætter ild til natten’ er computeren sat i skammekrogen på mere end én måde. Tidens algoritmedominerede samfund og menneskers tiltagende skærmafhængighed er temaer, der belyses i flere af sangene. ‘Ekko’ handler om en teenager, der bliver så forelsket i sin digitale dobbeltgænger, at hun til sidst ikke kan holde sit virkelige jeg ud og tager permanent tilflugt i sin avatar. En slags moderne Narcissus-tragedie udspiller sig til tonerne af et tungt rockende band flankeret af psykedeliske synthesizers.
I ‘Imperium’ er mennesket tættere end nogensinde før på at besejre døden og opnå gudestatus, men alting kommer med en pris, og Sylvester konstaterer sørgmodigt “men inderst inde har vi nok mistet os selv”. Verdens ustabilitet ligger som en skygge over albummet, men der anes hele tiden et lys for enden af tunnellen, for “selv en kryster finder mod, til glæde og gavn og i kærlighedens navn”, som det lyder i albummets åbningssang ‘Alt springer ud’.

Musikerne på albummet har medvirket på flere af Sylvesters tidligere plader, og det er tydeligt, at
alle har haft en fest med den gamle tilgang til indspilningerne. “Det er noget befriende over ikke
at rette de små skønhedsfejl, som der er hist og pist. Det får tingene til at leve på en helt anden
måde”, siger Sylvester. Gamle koryfæer som bl.a. Supertramp, Stevie Wonder, Billy Joel har altid
været store inspirationskilder for Sylvester, og det kan både høres i produktionen og
sangskrivningen. Holdet af musikere består af Johnny Stage, Mads Klinke Hansen og Klaus
Nielsen (Grandmaster Dee Pee).