Trioen består af Linnéa Villén (fløjte), Nanna Helweg Nebel (klarinet og basklarinet) samt Lucia Amerise (fagot), der arbejder passioneret for at bygge bro mellem genrer. Her møder de klassiske instrumenter folkemusik, nyere klassisk musik og pop i én skøn forening. Repertoiret udspringer af et ønske om at vise et nyt publikum, hvad træblæsere også kan. Programmet byder på musik fra Den Danske Strygekvartets prisbelønnede plade Wood Works, ny musik af bl.a. Jan Hansen samt trioens egne, fængende arrangementer.