Spraglede herremandshaner på stand

Spraglede herremandshaner på stand

📅 21. okt 2026 kl. 17:00

Landsknægten – bedre kendt som 1500-tallets lejesoldater – var renæssancens fashionistaer i felten. Med deres spraglede og farverige dragter vakte de opsigt, hvor end de kom, om de så var vellidte eller ej.

 

Med konger og fyrsters stigende behov for trænede hære, var der efterspørgelse efter Landsknægtene, der hurtigt kunne træde til, og som kæmpede for den bedst betalende.

Landsknægtene levede hårde og korte liv, men det stoppede dem ikke fra at vandre Europa tyndt og tage moden til sig, hvor end de kom.

 

Med Kejser Maximillian I’s velsignelse kunne Landsknægtene klæde sig, som de ville, og skabte en helt selvstændig modekultur, der stod uden for samfundets regler for klæder. Et ellers fuldstændigt uhørt fænomen i et hierarkisk samfund, hvor folk kunne straffes for at klæde sig over deres stand.

 

På trods af deres brutalitet og mangel på loyalitet var de et syn, der skabte opmærksomhed på Europas slagmarker. Havde du ikke mønt, så kunne du betale dem i silke og uld. Men hvis man ikke kunne betale disse lejesoldater, kunne man hurtigt blive belejret og se omegnen plyndret, til lønnen var betalt.

 

Benedikte Vølkers Hoeck har både som historiker og reenactor fordybet sig i landsknægtenes bemærkelsesværdige dragter. Til foredraget fortæller Benedikte Hoeck om de iøjnefaldende historiske dragter og viser eksempler på datidens billeder samt nye – selvskabte – rekonstruktioner.

 

Billlede: Fem landsknægte. Tryk af Daniel Hopfer, ca. 1530. The Metropolitan Museum of Art.

DKK 50,00 - DKK 100,00
Køb billetter