Kansas City Stompers er Danmarks ældste, professionelle jazzband med mere end 60 år i det danske jazzliv og mere end 40 lp/cd-indspilninger bag sig. Kansas City Stompers sammensættes af super professionelle, danske musikere og solister og er et traditionelt jazz-og New Orleans band, men spiller også gerne dixieland, swing, mainstream og big band.
Ann Farholt, er en af de mest anerkendte sangerinder i den danske jazzverden. Hun har etableret sig som en talentfuld musiker. Ann har optrådt med nogle af de mest fremtrædende navne inden for jazzmusik i Danmark.
Foto: Michael Nielsen.