Nu er der en sjælden mulighed for at se og høre om Skørping Sanatorium. Vi har formået Lise Rasmussen, der voksede op på sanatoriet som datter af maskinmester E. Rasmussen, til at fortælle om sanatorietiden, og om patienternes og personalets dagligdag. Ejendomsinvestor Bill Nielsen, Aalborg, der nu ejer bygningerne, vil være tilstede og fortælle om sine planer med stedet.
Nationalforeningen for Tuberkulosens Bekæmpelse åbnede sanatoriet i 1906 og det var i funktion indtil 1971, da den sidste TB-patient forlod det. Navnet blev ændret til Skørping Hospital og fra 1975 blev det benyttet til efterbehandling og genoptræning af div. patienter. Nationalforeningen stoppede på sanatoriet i 1988 og det blev afhændet til en investorgruppe med J. Enggaard i spidsen i 1990. Efter tre forskellige privathospitaler, sidst Privathospitalet Skørping A/S, købte Bill Nielsen stedet i 2021. Kaffe/te og kage serveres ved afslutning.