Foredrag - Faldforebyggelse

Foredrag - Faldforebyggelse

📅 02. mar 2026 kl. 14:00

I Klubhuset i Farsø vil fysioterapeuter fra Jammerbugt Kommune fortælle om fald i hverdagen – hvor ofte det sker, hvorfor det kan ske, og hvad et fald kan betyde.

Undervejs taler vi sammen i små grupper og ser på, hvor der kan være steder i hjemmet med særlig risiko for at falde. Vi taler også om, hvad man selv kan være opmærksom på i dagligdagen, og du får enkle og praktiske råd til, hvordan du kan mindske risikoen for at falde.

Der vil være inspiration til øvelser, som kan laves derhjemme. Undervejs får du også mulighed for at prøve små, lette øvelser, der styrker balancen og kroppen. Øvelserne kan laves stående ved stolen, og alle kan være med.

En fysioterapeut fra Vesthimmerlands Kommune vil desuden fortælle om et nyt kommunalt tilbud, der kan hjælpe med at forebygge fald.

Arrangementet er planlagt af Klubhuset i Farsø i samarbejde med kommunens forebyggelseskonsulenter. Der vil være indlagt en pause, hvor der serveres kaffe og lidt sødt.

DKK 0,00
Køb billetter