Trinelise Væring - bag om sangene

Trinelise Væring - bag om sangene

📅 22. nov 2026 kl. 15:00

På over 14 anmelderroste album på både dansk og engelsk har Trinelise taget turen fra jazzdiva til sanger og sangskriver.

Da hun i slutningen af 00’erne begyndte at skrive på dansk og skriftede klavertrioen ud med guitarbaserede bands, kaldte Dagbladet Informations daværende rockanmelder Klaus Lynggaard hende: ”en af vore mest spændende og udfordrende kvindelige musikalske kunstnere” og Politikens Kim Skotte skrev, ”en af de mest hårdnakket personlige sangskrivere”.

På hendes seneste album ”A Songwriter’s Odyssey”, som hun har indspillet i Canada og selv omtaler som sit alternative country-album, er hun tilbage på engelsk, hvilket har gjort hendes sange tilgængelige for et internationalt publikum, ligesom det har udløst flotte anmeldelser i talrige internationale medier.

Trinelises sange handler om voksenlivets mange udfordringer, og som hun svarede i et interview i Politiken i forbindelse med hendes sidste runde fødselsdag: ”Jeg har stadig masser af drømme, som jeg forsøger at udleve. Om de er realistiske eller ej, er måske ikke så vigtigt. Det vigtige er, at man stadig har drømme at forfølge, og at man tør række ud efter dem.”

Trinelise skriver på både dansk og engelsk. Her i 2026 fylder det engelsksprogede repertoire mest, men afhængigt af rammen flyder de danske sange også ind i sætlisten.



DKK 225,00
Køb billetter