I Makikos solo koncerter inviteres publikum på en rejse - drømmende, sfærisk, kraftfuld og eksplosiv - hvor hendes lyriske anslag og nøgne udtryk kommer til sin fulde ret. Instrumentet udforskes, og nye perspektiver og teksturer findes, bl.a ved at præparere klaveret.
Makiko har aldrig ladet sig begrænse af snævre genre opfattelser, og henter inspiration fra både klassisk musik, jazz, det fjerne østen og det nordiske tonesprog.