Farum Bibliotek inviterer til Festlig Familie Fredag med billedkunstner og børnebogsforfatter Rasmus Satto. Der vil være højtlæsning fra børnebogen Kari Karkelak – Vågn op, brormand! Herefter arbejder børn og voksne sammen med papir, lim og farverige mønstre og skaber deres egne insektcollager i et roligt og trygt tempo.
Efter workshoppen er der grøn og familievenlig fællesspisning ved Cafe Trappaud lige ved siden af biblioteket. Så der er ingen grund til stress - aftensmaden bliver serveret. Men husk at købe billetter til fællesspisningen senest onsdag d. 30. september kl. 13.