Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget i Jammerbugt Kommune inviterer til en festlig og inspirerende aften, når årets Kulturpris uddeles ved årets KulturGalla.
KulturGallaen er en festlig ramme for fejringen af det lokale kulturliv – en aften fyldt med kunstneriske smagsprøver, hyggeligt samvær og taknemmelighed over for de mange ildsjæle og kulturaktører, der hver dag bidrager til kulturen i Jammerbugt Kommune.
Oplev smagsprøver på kunst og kultur. Overvær uddelingen af årets Kulturpris. En dejlig aften med hygge, kultur, et glas og tak til alle kulturelle ildsjæle.
Aftenens program byder bl.a. på taler og Kulturprisuddeling ved formand Helle Bak Andreasen og næstformand Mette Vestenbæk, Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget samt formand Inge Pedersen, Kulturelt Samvirke.