Jul med OperetteKompagniet

Jul med OperetteKompagniet

📅 06. dec 2025 kl. 15:00

OperetteKompagniet igen klar med to ualmindeligt dygtigt syngende engle: En norsk nattergal af Guds nåde Vibeke Kristensen, og hendes gemal såmænd Bo Kristian Jensen, alt-muligtenoren med et ligeså himmelsk potentiale. Såvel de kirkelige som de verdslige opusser ligger aldeles mundrette i begges røster, når de side om side med kollega Thomas Peter Koppel og den kyndigt ledsagende pianist Irene Hasager, ufortrødent indtager Store Sals omfavnende akustik.

Julen har i den grad tonernes velsignelse, og de klinger med hvert sit budskab om fred mellem mennesker og taknemmelighed for det, vi har.

Fra alle os til alle jer …

En musikalsk adventspakkekalender med hele 24 julelækkerier - med alt fra arkaiserede japanske versefødder over vore egne skandinaviske af slagsen til de uomgængelige hits fra den anden side af Atlanten, fra Adams magnifikke Cantique de Noël til Fosters forkyndende The Prayer.

Operaen, operetten og musicalen finder sin naturlige plads i sæsonens kronologi.

Mere om OperetteKompagniet på www.operettekompagniet.dk.

Dørene åbnes kl. 14.30. Efter en pause slutter koncerten kl. ca. 17.

DKK 0,00 - DKK 200,00
Køb billetter