Bakterier i krig fra stalden til hospitalet

Bakterier i krig fra stalden til hospitalet

đź“… 20. jan 2027 kl. 19:30

Bakterier har deres egne våben og skjolde – antibiotika og antibiotikaresistens. Da vi mennesker opdagede antibiotika, tog vi bakteriernes våben i brug. Men vores massive og ofte rutinemæssige brug har haft en pris: flere og flere bakterier bærer nu skjold. Det gælder ikke kun i sundhedsvæsenet. En stor del af verdens antibiotika bruges til dyr – i landbruget, i staldene og i akvakulturen. Her fjerner antibiotikaforbruget de følsomme bakterier, så flere resistente er tilbage. De stopper ikke ved stalddøren, men kan sprede sig videre til mennesker gennem fødevarer, miljø og direkte kontakt. I dette foredrag får du indblik i bakteriernes overraskende sociale liv.

Du vil i foredraget høre, hvordan bakterier “har sex” og udveksler forsvars-manualer for små molekylære sakse, pumper og andre avancerede forsvar mod både dyrlægens og lægens antibiotika. Du vil også høre, hvordan moderne DNA læsning og supercomputere bruges til at kortlægge forsvarsplanernes spredning på tværs af landegrænser – og til at forstå den voksende antibiotikaresistens-epidemi, som allerede i dag koster over én million mennesker livet om året og truer fundamentet for moderne medicin.

Patrick Munk er lektor pĂĄ DTU Food, ekspert i antibiotikaresistens og del af Anti Mikrobial Resistens (AMR) alliancen.

Læs mere om Folkeuniversitetet på www.fuko.dk

DKK 0,00 - DKK 100,00
Køb billetter