Begynd vinterferien med et smukt broderi i hænderne.
Glæd dig til et par skønne timer i godt selskab i den smukt renoverede Herskabsstald på Dragsholm Slot.
En billet til workshoppen inkluderer broderikit med alt materiale, du skal bruge til at brodere seks smukke motiver, individuel vejledning af kunstneren Karen Marie Dehn og intro fra slottets og Geopark Odsherreds værter.
Køkkenchefens frokostmenu efter workshoppen:
2 stk. smørrebrød kr. 225,-
Æg fra Bertram & håndpillede rejer
Hønsesalat med sylt fra kælderen & skål fra Søren
Til vegetar:
Æg fra Bertram, citron mayonnaise & syltet hybenrose
Saltbagt selleri, sennepsmayonnaise & kål fra Søren
Inviter din datter, bedste ven eller nabo og medbring din yndlings-skjorte, bukser, jakke eller andet fra skabet. Du bestemmer selv, hvad du vil brodere på.
Naturen, de istidsskabte randmorænebakker,
udsigten over 160 km kystlinje,
vinmarker, imponerende grøntsags- og urtehaver,
og et inspirerende kunst- og kulturlandskab,
venter på at lade sig brodere i smukke farver.
Landskabet * Fødevarerne * Kunsten * Kulturen