En sanselig fortælling om genopdagelse og omfavnelse af indre kreativitet.
Non-verbalt dukketeater for voksne og unge fra 12 år.
To arbejdsnarkomaner arbejder deres liv væk i et grotesk, kafkask kontorunivers lavet af papir. Universet styres af en almægtig chef, personificeret af en vanddispenser fyldt med blæk, som de to kvinder er nødt til at drikke for at kunne fungere. Denne kontorverden har været den samme i hundredvis af år - indtil en lille stemme dukker op. Stemmen kommer fra papiret, som er blevet levende og ønsker forandring. Papiret bliver til en lille dukke, der åbner op for en anden verden, hvor kreativitet og legesyge hersker, og universets kendte orden bliver vendt på hovedet.
Instruktører, dukkespillere: Evi Arnsbjerg Brygmann, Bianka Drozdik
Scenograf: Andrea Lindeneg
Komponist: Christoffer Høyer
Lyddesign: Kristoffer Alm
Lysdesign: Viktor Holm Lauridsen
Instruktørkonsulent: Lotte Arnsbjerg,
Rolf Søborg Hansen
Dramaturgisk konsulent ved genopsætning: Ditte Bichel