Chris Madsen (1851-1944) er en særdeles farverig dansk-amerikaner. Han blev født som fattig i det danske bondeland men endte som en af de allerstørste ’western-helte’ Kendt er han bl.a. som US Marshal at have indfanget de berygtede Dalton- og Doolin-bander.
Lige så veldokumenterede hans 67 år i USA (1876-1944) er, lige så uklare er hans 25 år i Danmark (1851-75).
Dagens foredragsholder har dog grebet dybt i kilderne og kan fortælle om Chris Madsens tid, inden han udvandrede til "overthere". Chris Madsen blev født i landsbyen Ørsted på Fyn og var blandt andet som meget ung dræningsmester i Odense. Foredraget vil bygge på Frans Ørsted Andersens mange undersøgelser over Chris Madsens liv, der også fandt vej til bogen "Et liv på kanten. En biografisk fortælling om Chris Madsens utrolige liv", som udkom i 2018.
Efter foredraget er der kaffe, the og rundstykker.
Billedtekst: Chris Madsen, yderst til højre, i 1937, hvor han var aktiv i filmbranchen.