Jagten på Lyden er en serie fortællinger om de lyde, der omgiver os. Til lancerings-eventet skal vi lytte til det først afsnit om Kirkeklokker. Her begynder jagten oppe i Struer Kirkes klokketårn, hvor organist Jørgen Kleon Jeppesen fortæller om klokken og dens betydning. Jagten fører os rundt i landet og til sidst tilbage til udgangspunktet.
Efter ”lyttebiografen” er det muligt at stille spørgsmål til folkene bag, og der serveres et glas bobler.
Herefter kan du finde seriens to første afsnit på Struer Museums hjemmeside og på alle større podcastportaler.
Jagten på Lyden – en podcastserie
Tag med på jagt efter historien bag lyden. Suset fra vestenvinden, kirkeklokkens klang, den lette knitren fra elskabet - intet er for småt til at vække den selv-erklærede lydnørd Daniela Maciel’s interesse. Med spidse ører, avancerede mikrofoner og en god portion nysgerrighed zoomer hun ind på hverdagens lyde og folder historien ud, så du fremover lytter anderledes til verden.
Jagten på Lyden – Afsnit 1: Kirkeklokker
Kirkeklokker hører du sikkert hver dag. Men hvornår lyttede du sidst rigtig efter? I første afsnit af Jagten på Lyden jagter vi historien bag en lyd, vi alle kender – men måske aldrig rigtig har lyttet til.
Jagten begynder oppe i klokketårnet i Struer Kirke, hvor organist Jørgen Kleon Jeppesen lader lydnørden komme tæt på klokkespillet. Den fører videre til kirkeministeriets klokkekonsulent Per Rasmus Møller i Grenaa, som ved alt om, hvad der gemmer sig i en klokkes klang. Og undervejs opdager lydnørden, at selv velkendte lyde bærer på meget mere historie, end man skulle tro.
Vært og produktion: Daniela Bretes Maciel Elneff
Historiekonsulent: Mikkel Ellersgaard Sørensen
Redaktion: Helle Sigh (ansvarshavende) & Jacob Kreutzfeldt
Jagten på Lyden bliver til i samarbejde med Nationalt Videncenter for Sonisk Kulturarv
Dørene åbner kl. 16.00
Tak til Færchfonden, Apollon Bio og til alle medvirkende!