’MIN FAR KAN FLYVE’ er Nina Kareis´ personlige fortælling, der undersøger, hvordan det er for et barn at omfavne og stole på en forælder, der har et sind, der nogle gange er ubærligt tungt og andre gange er uendeligt højt oppe at flyve.
Forestillingen går ind i et barns oplevelse af en voksens maniske perioder og det vi kalder vanvid. Med sin humoristiske - og nogle gange galgenhumoristiske facon – er det også en kærlighedserklæring fra et barn til en forælder og en hyldest til en opvækst med en far, der nogle gange havde superkræfter. ”MIN FAR KAN FLYVE” berører også de fordomme, tabuer og hemmeligheder, der er i mange familier, hvor der er mennesker med psykiske lidelser.
Medvirkende: Bo Carlsson, Amia Miang, Serafin Ziquer Xavier, Pete Livingstone
Iscenesætter: Nina Kareis
Dramatiker, forfatter: Nina Kareis, Pete Livingstone
Scenograf: Johan Kølkjær
Komponist: Pete Livingstone
Lyddesign: Jacobe Suissa
Lysdesign: Martin Danielsen