Vi synger fra nyeste udgave af Højskolesangbogen med enkelte afstikkere til et par gospelsange, og vi får med garanti rørt både stemme, krop og lattermuskler.
Efter en kaffepause er der "ønskekoncert", hvor du selv kan foreslå de allerbedste sange.
Henrik Tjagvad har spillet klaver siden sin barndom i Sdr. Felding og har arbejdet med fællessang og kor næsten lige så længe. Med sin store passion for musikken er han optaget af, at der skal være liv og indlevelse i sangene - ja, måske ligefrem begejstring.
Han leder gospelkoret Good Time og er efter nogle gode år som organist i Skarrild, Karstoft og Ilderhede nu ansat ved Sct. Johannes kirke i Herning.
NB: Fællessang er stærkt vanedannende... :)