Få indblik i statsideologien kemalismens opståen og Atatürks omfattende reformer, herunder afskaffelsen af sharia-lovgivningen og indførelsen af et sekulært statssystem, som kom til at præge landet dybt.
Foredraget belyser også den kurdiske konflikt, som gennem årtier har været en af de mest centrale og konfliktfyldte problemstillinger i Tyrkiet. Derudover sættes der fokus på landets udenrigspolitiske position i dag: Det kølige, men fortsat eksisterende ønske om EU-medlemskab og samtidig det markant varmere forhold til Mellemøsten.
Den aktuelle rolle, som politisk islam spiller i landet, bliver analyseret, ligesom der stilles skarpt på spørgsmålet: Hvor er Tyrkiet på vej hen under Erdogan?
Deniz B. Serinci, der har skrevet bogen ’Tyrkiet – fra Atatürk til Erdogan’ (Frydenlund, 2018), har besøgt Tyrkiet utallige gange gennem næsten 30 år og analyserer jævnligt tyrkiske forhold i dansk tv, radio og aviser.
Derudover har han udgivet 12 bøger om Mellemøsten og undervist i 10 år på Københavns Folkeuniversitet.
Han er 40 år, ateist og uddannet journalist fra Syddansk Universitet.
Han skriver for Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad m.fl. og har bl.a. udgivet flere bøger om IS, Kurdistan samt bogen ’Fængslet i Erdogans Tyrkiet’.
Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til foredragsholderen.
Før og under foredraget vil Kino Kulturs kiosk være åben til at købe drikkevarer og snacks.
Læs om parkeringsmuligheder og handicapforhold ved Kino Kultur i Ringsted: https://www.kinokultur.dk/info/faq/
Ledsager til handicappet med ledsagerkort har gratis adgang. Send dokumentation til: [email protected] sammen med dokumentation for køb af almindelig billet for den person, man er ledsager for. Derefter reserverer vi en plads og sender en fribillet.
Har du spørgsmål eller kommentarer, er du altid velkommen til at skrive til: [email protected]
Se flere foredrag hos Ringsted Folkeuniversitet: https://www.ringstedfolkeuniversitet.dk/
Samme foredragsholder holder et andet foredrag i Ringsted Folkeuniversitet - læs mere her
Illustration: PixaBay public domain. Billede af Jens-André P. Herbener: serinci.dk