Til High Tea byder vi på et udvalg af små retter, såsom scones, sandwiches med forskelligt fyld, små kager og andre søde sager. Det hele serveres ved bordet og nydes i ro og mag over to timer. Kaffe og te er inkluderet i prisen, og der vil være mulighed for tilkøb af mousserende vin, almindelig vin eller økologisk saft.
Billetten gælder samtidig som entrébillet til museet på den pågældende dag, og du kan derfor kombinere oplevelsen med et besøg i vores udstillinger. Du kan blandt andet opleve særudstillingen “En dag på stranden. Dansk kunst i vandkanten 1830–1910” Læs mere om udstillingen her.
Der afholdes to serveringer samme dag - en formiddagsservering fra kl. 10.30 til 12.30 og en eftermiddagsservering fra kl. 13.00 til 15.00. Ved køb af billet vælger du mellem bord til 2 personer eller bord til 3–6 personer.
Vi glæder os til at byde jer velkommen til et par timer med nærvær, smag og forkælelse. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe til os på 24298752.
Datoer: 1. februar, 1. marts og 29. marts
Tidspunkter: Kl. 10.30–12.30 og kl. 13.00–15.00
Varighed: Maksimalt 2 timer pr. bord
Pris: 250 kr. per person (inkl. entré på museet)