Torsdagsmik: Grevinde Danner

Torsdagsmik: Grevinde Danner

📅 26. feb 2026 kl. 10:00

Da Louise Rasmussen i august 1850 blev viet til Frederik 7., stod Danmark midt i en historisk brydningstid. Grundloven var netop vedtaget, enevælden afskaffet, og folkestyret begyndte at tage form. Samtidig opstod en ny offentlighed, hvor trykkefrihed gav plads til nye stemmer.

 

Få vakte større debat end grevinde Danner. Hun voksede op i fattige kår, men blev kongens hustru og en kvinde, der udfordrede sin samtids normer. Hun fik et barn uden for ægteskab, drev en succesfuld modeforretning, rejste ud i verden og engagerede sig i tidens sociale og politiske spørgsmål. For mange var hun en lykkejæger. For andre en stærk kvinde, der turde kræve sin ret i et patriarkalsk samfund. 

 

Dagens foredragsholder er en af Danmarks største kendere af grevinde Danner og har netop i Odensebogen 2026 skrevet om Grevinde Danners stærke tilknytning til Odense. Den historie vil hun selvfølgelig også komme ind på i denne torsdagsmik.

 

Efter foredraget er der kaffe, the og croissant. 

 

Billedtekst: Grevinde Danner og Kong Frederik 7. Udsnit af maleri af J.V. Gertner, 1861 (Jægerspris Slot). 

DKK 60,00
Køb billetter