Denne tangsafari ledes af en god ven af huset, lektor ved DTU Fødevareinstituttet, Susan Løvstad Holdt. Susan har deltaget i utallige konferencer verden over om tang, og vi er glade for, at hun vil dele sin omfattende viden med os på disse ture.
Du vil lære om dehydrering af tang og udvinding af alginat, agar og carrageenan. Vi dykker ned i tangenes biologi, forskellene mellem brune, grønne og røde tangtyper, og du får et indblik i, hvordan tang dyrkes på liner.
Alt dette sker på 2.5 time, hvor vi naturligvis også skal i vandet i Isefjorden – blot 400 meter væk. Vi smager på og identificerer 5-6 forskellige tangarter. Vi guider dig gennem hele processen. Du hører om hvornår på året er det bedst at høste tang og hvor finder man de forskellige tangtyper.
Det bliver en dag fuld af spænding og nye smagsoplevelser!
Medbring en pose, så du kan tage din tang med hjem.
Tangprodukter kan købes efter turen.
Børn skal følges med en voksen, og turen er på eget ansvar.
Turen er ikke egnet for gangbesværede.
Vi har waders til dig, men du er velkommen til at medbringe dine egne.
Klæd dig i praktisk og behageligt tøj – som til en rask gåtur, tilpasset årstiden.
Husk lange strømper, så de ikke glider af i dine waders.
Om sommeren kan du bruge badetøj, men husk altid badesko, da vi bevæger os på sten- og muslingebanker.
Før og efter tangsafarien har du mulighed for at opleve mange spændende aktiviteter i Anneberg Kulturpark, hvor "Smag på Anneberg" afholdes.
Vi glæder os til at tage dig med på en smagfuld oplevelse!
#SMAG