Kom med en tur rundt i Horreby Lyng sammen med naturvejleder Johnny Madsen.
Horreby Lyng er en lille unik oase på Nordfalster. Det er Falsters eneste højmose og med sine 150 hektar, den største på Lolland-Falster.
På turen rundt i mosen, fortæller Johnny Madsen om mosens planter og dyr. I Horrey Lyng findes der blandt andet et stort antal padder og krybdyr. Der er også et stort antal arter af guldsmede og dagsommerfugle blandt andet den truede og sjældne Stor Kærguldsmed samt dagsommerfuglene Det Hvide C, Hvid Admiral, Iris, Sørgekåbe og Østlig Takvinge.
Turen rundt i mosen varer cirka halvanden time og slutter ved naturrummet, hvor vi drikker vores medbragte kaffe/te - vi sørger for kage!
Vi mødes lidt før klokken 19 på parkeringspladsen på Spangvej. Vi begynder turen med at gå forbi naturrummet, hvor vi stiller vores drikkevarer, så vi ikke behøver slæbe dem rundt i mosen.
Husk fornuftig påklædning, vi er ude i mosen det meste af tiden.
Der er begrænset antal billetter, så det er først til mølle.