Foredrag af Michael Steinke Christensen: Brand, van

Foredrag af Michael Steinke Christensen: Brand, vand og katastrofer - når byen bliver sat på prøve

📅 22. okt 2026 kl. 17:00

Foredrag af Michael Steinke Christensen: Brand, vand og katastrofer - når byen bliver sat på prøve

Vi er glade for at byde forfatter og foredragsholder Michael Steinke Christensen velkommen til et spændende foredrag om de dramatiske begivenheder, der har formet Holstebro.

Gennem århundreder har katastrofer sat deres tydelige spor i byen. Voldsomme bybrande udslettede de ældste bygninger og sendte kommunen ud i økonomisk krise. Kun Bomhuset på Sønderland står i dag tilbage som et sjældent vidne fra de tidligste tider.

Men ilden var ikke den eneste fjende. Storåen har igen og igen vist vandets kræfter. Oversvømmelser var i mange år en fast del af livet i bymidten, og de gamle broer blev gentagne gange ødelagt af is og vandmasser. Først med opførelsen af den solide Storebro kom der for alvor styr på forbindelsen.

Den store oversvømmelse i 1970 står stadig klart i erindringen hos mange borgere. Selvom forbedringerne siden har holdt i årtier, udfordrer Storåen i dag endnu en gang Holstebro.

Med levende fortællinger og historiske nedslag tænder Michael Steinke Christensen for katastrofeblinket og tager jer med tilbage til nogle af de mest dramatiske kapitler i byens historie.

Foredraget er arrangeret i samarbejde med Sygehusgrunden og Forlaget RØD.

~

Info

Foredrag af Michael Steinke Christensen: Brand, vand og katastrofer - når byen bliver sat på prøve

Torsdag d. 22.oktober 2026. Kl. 17.00–18.00

Pris: 75 kr. inkl. kaffe/te og lidt sødt
Sted: Sygehusgrunden, Frøken Kruses Vej 18, MadLab (bygning 18).                                                                     OBS! Der er mulighed for at købe billet i døren. 

~

Om Michael Steinke Christensen

Michael Steinke Christensen er forfatter og foredragsholder med speciale i lokalhistorie og formidling. Han er kendt for sine levende og engagerende foredrag, hvor historiske begivenheder, billeder og fortællinger vækkes til live og sættes i perspektiv til nutiden. Med en skarp formidlingsevne formår han at gøre historien nærværende og relevant for et bredt publikum.

DKK 75,00
Køb billetter