Máni - En danskledet ESA månemission

Máni - En danskledet ESA månemission

📅 10. jun 2026 kl. 19:00

Máni-missionen er den første danskledede rummission, der sendes ud af Jordens bane, og det markerer et vigtigt skridt for dansk rumfart. Målet med Máni-satellitten er at kortlægge månens overflade og egenskaber ved hjælp af billeder i høj opløsning og detaljerede topografiske kort. 

 

Missionen vil kaste lys over hidtil uafklarede spørgsmål om månens dannelse og struktur, og den vil levere vigtig information til brug ved kommende bemandede rummissioner, ledet af NASA og ESA.

 

Satellitten vil blive sendt i kredsløb om månens nord- og sydpol, som er nøgleområder for at nå ambitionen om at sende astronauter til månen igen. Dette er især vigtigt i forbindelse med planlægning af landingssteder og kortlægning af astronauters og robotters bevægelser på månen.

 

Satellittens kredsløb om månen stiller højere krav til missionen end tidligere danske rummissioner. Satellitten vil være længere væk fra jorden end tidligere missioner og vil operere i et strålingsmiljø, der er meget hårdere end det, der findes i Jordens kredsløb. Dette stiller høje krav til satellittens teknologi, fremdrifts- og kommunikationssystemer.

DKK 100,00
Køb billetter