Tangsafari - Anneberg (Nykøbing Sj.)

Tangsafari - Anneberg (Nykøbing Sj.)

📅 18. jul 2026 kl. 10:00

Glæd dig til 3 timer i tangens univers

Oplev historien, biologien og livet under overfladen – og kom helt tæt på tangens fascinerende verden.

Du lærer at kende, høste og bruge 5–6 forskellige arter af tang og får køkkentricks med på vejen.

Undervejs fortæller vi om havmiljø, stenrev og ålegræs, og du hører, hvad alginat, agar og carrageenan egentlig er – og hvordan de bruges.

Du hører også om, hvordan Dansk Tang leverer til nogle af de førende restauranter i Danmark, og hvordan vi samarbejder med danske universiteter om forskning og udvikling af tang som fremtidens fødevare.

Vi taler om havmiljøet, status og fremtidige muligheder – og hvordan vi alle kan bidrage til et sundere hav.

Der bliver rundvisning i vores nye, store klækkeri, hvor du hører om livscyklus, sporeliner, opstart af tang på liner og praktiske metoder.

Herefter går vi ca. 400 meter til fjorden, tager waders på, og så skal vi i gang med at høste og smage tang.

Du får svar på årstider inden for tang, sæsonkalender og hvordan du høster korrekt.

Når vi kommer retur fra vandet, byder vi på flere smagsprøver og gode råd til brug i køkkenet samt mulighed for at købe tangprodukter.

Praktisk info:

Medbring: En pose/net – du får tang med hjem.

Waders: Vi har naturligvis waders til dig, men medbring lange strømper, så de ikke glider af. Egne waders er velkomne.

Påklædning: Fritids-/outdoor-tøj efter årstiden. Om sommeren kan man bruge badetøj – badesko anbefales (sten og muslinger), hvis du ikke ønsker at bruge waders.

Mobilitet & ansvar: Turen kræver god mobilitet og foregår på eget ansvar. Børn skal være i følge med en voksen.

Før og efter tangsafarien er der mulighed for at opleve mange spændende ting i Anneberg Kulturpark, hvor vi holder til.
Følg med på hjemmesiden: www.annebergkulturpark.dk

eller på Anneberg Kulturparks Facebook-side: facebook.com/AnnebergKulturpark

DKK 380,00
Køb billetter