Vi er glade for at byde forfatter og foredragsholder Michael Steinke Christensen velkommen i forbindelse med Holstebro Byfestival, hvor han tager os med ind i byens festlige historie.
Gennem tiderne har Holstebros gader summet af liv, latter og feststemning ud over det sædvanlige. Fra storslåede byjubilæer til farverige musikfestivaler, fornemme kongebesøg og Holstebrokade – gang på gang er byen blevet forvandlet til én stor fejring.
Det er begivenheder, der har samlet borgere på tværs af generationer og skabt minder, der stadig lever videre. Bag festlighederne har engagerede ildsjæle i lokale foreninger stået skulder ved skulder med det verdenskendte Odin Teatret, alt sammen godt bakket op af en velvillig Holstebro Kommune.
Foredraget sætter dermed spot på netop det, som også kendetegner Holstebro Byfestival i dag – en levende fejring af fællesskab, kultur og byliv på tværs af generationer.
Holstebro er en by, hvor fællesskab, kreativitet og festglæde igen og igen har fået lov til at blomstre.
Foredraget er arrangeret i samarbejde med Sygehusgrunden, Forlaget RØD og er en del af Holstebro Byfestival.
~
Foredrag af Michael Steinke Christensen: Fest i byen gennem tiden
Søndag d. 14. juni 2026. Kl. 15.00–16.00
Pris: 75 kr. inkl. kaffe/te og lidt sødt
Sted: Sygehusgrunden, Frøken Kruses Vej 18, MadLab (bygning 18). OBS! Der er mulighed for at købe billet i døren.
~
Michael Steinke Christensen er forfatter og foredragsholder med speciale i lokalhistorie og formidling. Han er kendt for sine levende og engagerende foredrag, hvor historiske begivenheder, billeder og fortællinger vækkes til live og sættes i perspektiv til nutiden. Med en skarp formidlingsevne formår han at gøre historien nærværende og relevant for et bredt publikum.