Kom med til en smagfuld og inspirerende aften, hvor du lærer at arbejde med både frisk og tørret tang – havets grøntsager – i det moderne hverdagskøkken.
Ud over tangen kommer du til at arbejde med selleri, fisk, æbler og lokalt mel.
Tang er en overset, bæredygtig råvare fyldt med mange smagsnuancer. Denne aften sætter vi tang og sæsonens lokale råvarer fra Odsherred i fokus. Du får konkrete teknikker og inspiration, så du nemt kan kaste dig ud i selv at sammensætte retter fremadrettet.
Undervejs bliver du guidet i køkkenet af de lokale Sand/Hansen (Lasse og Isabella) fra Vig forsamlingshus. Sammen med de øvrige deltagere tilbereder I en række retter, hvor tang og andre lokale råvarer indgår. Du bliver klogere på tilberedningsmetoder, hvor tang og lokale råvarer er i centrum.
Aftenen starter med en kort introduktion til de tangtyper, vi skal arbejde med – både friske og tørrede. Herefter går vi i gang med madlavningen og afslutter med at nyde retterne sammen.
Med i prisen er der 1 glas vin eller en øl.
Yderliger vin og øl kan tilkøbes, ligesom der er mulighed for at købe lokal saft.
Du bliver en del af et socialt og uformelt fællesskab, hvor vi sætter holdene på dagen, er i en gruppe kan I naturligvis godt være sammen.