Dette er den perfekte mulighed for dig, der har lyst til at komme ud på vandet, bruge kroppen og opleve den smukke natur omkring Lillebælt.
Det er ikke nødvendigt at have roet før, men en vigtig forudsætning er, at du har mod på at være fysisk aktiv og lysten til at være på vandet. Turen kræver, at du er i almindelig god form, da vi skal bruge kroppen aktivt undervejs.
Vores dygtige instruktører vil instruere jer i det nødvendige for at kunne ro sikkert med på turen. Turen og instruktionen varer i alt 3 timer.
Påklædning: Du skal være forberedt på at kunne blive våd. Medbring derfor tøj der må blive vådt (f.eks. sportstøj) og tørt skiftetøj. Afhængigt af vejret kan en jakke/regnjakke være nødvendig.
Medbring gerne noget at drikke og lidt snack til turen.