Optagelsesprøve: Den Kongelige Balletskoles Talentl

Optagelsesprøve: Den Kongelige Balletskoles Talentlinje 2026

📅 28. apr 2026 kl. 15:00

Det er ikke nødvendigt at kunne danse ballet på 3.-5. klassetrin, når du kommer til optagelsesprøven. Men du skal have lyst til at danse og til at lære en masse om dans, ballet, bevægelse, musik og kreativitet. Søger du ind på 6. klassetrin, skal du have danset lidt ballet og have opnået et grundlæggende kendskab til ballettrin.

 

Optagelsesprøven er for både drenge og piger.


Elever og forældre skal være indstillet på, at ballet på Den Kongelig Balletskoles Talentlinje kræver hårdt og fokuseret arbejde for både elev og forældre – til gengæld giver det oplevelser for livet.

 

Prøvens form og indhold:
Efter tilmeldingsfristen til optagelsesprøven får I besked om, hvordan I skal forholde jer ved prøven.


Ved optagelsesprøven vurderes elevens fysik (styrke, smidighed og proportioner), musikalske sans og udstråling. Dette ser vi ved bevægelse til forskellige typer musik.

 

Eleverne bedømmes af Christina Olsson, der er talentcoach hos Den Kongelige Ballet.


Efter prøven får ansøgere og forældre besked på mail om, hvordan det er gået.

 

Praktiske oplysninger om optagelsesprøven:

  • Hvornår: Den 28.04.26.
  • Tidspunkt: 15:00-16:00 
  • Hvor: Kulturskolen Esbjerg, Islandsgade 50, 6700 Esbjerg, D-fløjen.
  • Beklædning: Almindelig gymnastikdragt og leggins uden fødder eller t-shirt, shorts og mulighed for bare fødder.
  • Bedømmelse: Eleverne bedømmes af Christina Olsson (Den Kongelige Ballet Coach).
  • Prøvesvar: Efter prøven får ansøgere og forældre besked på mail om, hvordan det er gået.
  • Yderligere info: Du kan læse mere om Den Kongelige Ballets Talentlinje på kulturskolen.dk
  • Tilmeldingsfrist: 24.04.26

 

Spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til balletskolen kan du kontakte underviser og koordinator for talentlinjen Allan Mortensen på [email protected] 

 

Hvis du har spørgsmål til optagelsesprøven kan du kontakte sekretær Tine Rolet på [email protected] og tlf. 76 16 65 04.

 

Vi glæder os til at høre fra jer og til at se jer til optagelsesprøven.

 

På vegne af
Kulturskolen Esbjerg og Den Kongelige Ballet

DKK 0,00
Køb billetter