Her møder vi de 13 drillesyge julesvende, den store, sultne troldemor Grýla og den mystiske julekat, der lusker rundt i mørket.
Igennem leg, bevægelse og fagter bliver børnene inviteret ind i koncerten og på den måde bliver de en del af historien og musikken som de mærker på egen krop!
Sammen bevæger vi os gennem det nordiske vintermørke mod lyset og varmen, der kendetegner julen.
Med enkle melodier, naturinspirerede lyde og nærværende fortælling er Jólaljós / Julelys en oplevelse, der taler til sanserne – og minder os om, at juleånden ikke kun findes i gaver og traditioner, men også i det, vi deler med hinanden.