OBG Brass har de sidste par år skabt ægte juleglæde i Fredensborg By med en skøn messing-koncert fra øverste hylde i Gamle Bio, helt som det kendes fra England. Det er blevet en god dansk tradition.
Det 25 mand store brassband spiller på højt musikalsk niveau i Gamle Bios Store Sal en varieret og festlig buket af skønne danske og engelske julemelodier. Der kommer både velkendte klassiske og nyere julenumre. Blandt andet nummeret om Rudolf, der kommer hele verden rundt, samt lidt fantasi over julen. Naturligvis skal vi også opleve den smukke, udødelige klassiker ”The Christmas Song”, som er orkestrets mest spillede nummer gennem de mere end nu 21 år, det har eksisteret.
Orkestret dirigeres også i år af den faste dirigent Stanley Westh, der til daglig er musiker i Den Kongelige Livgardes Musikkorps samt mangeårig principal cornet og dirigent i Concord Brass Band.
OBG Brass blev oprettet i 2004 af tidligere medlemmer af Danmarks to bedste amatør-brassbands, Concord Brass Band og Lyngby-Tårbæk Brassband, og en stor del af musikerne har stadig deres musikalske baggrund i disse orkestre.
Dørene åbnes kl. 14.30. Efter en pause slutter koncerten kl. ca. 17.