Glæd dig til en stemningsfuld talk med forfatter og foredragsholder Michael Steinke Christensen, der tager os med op til Sygehusgrundens øverste etager, hvor udsigten engang var en del af hospitalets hverdag – og hvor byens puls kunne mærkes fra oven.
Fra taget åbnede sig Holstebros bedste udsigt, og her lå grønne haver, der gav både ro og liv midt i hospitalets travle miljø. Fra sengestuerne kunne man se ud over Lystanlægget og hente styrke i synet af byen udenfor.
I dag står bygningerne tomme, men udsigten er stadig intakt. Michael Steinke Christensen åbner dørene til disse steder gennem ord og billeder og giver et sjældent indblik i et kapitel af historien, som normalt ligger skjult for offentligheden.
De stille rum og åbne kig bliver til levende fortællinger om dengang udsigt blev til indsigt – og kaster lys over, hvordan fortidens perspektiver kan inspirere fremtidens muligheder.
Det er en rejse, hvor historiens høje etager og vide udsyn møder den nye bydel, der i dag vokser frem nedenfor.
Praktisk information
Dato: Torsdag d. 8. januar kl. 17–18
Sted: Sygehusgrunden, Køkkenet, bygning 18
Pris: 50 kr. inkl. kaffe/te og lidt sødt til ganen