Årets grundlovstaler er Klaus Knakkergaard, dansk journalist, forfatter og kulturkommentator. Kendt fra en lang karriere hos Jysk Fynske Medier, herunder som tidligere kulturredaktør på Fyens Stiftstidende.
Fællessangen ledes af Vini Iuel, der akkompagneres af Jesper Gram.
Efter sangen, og inden vi sætter os til bords, inviterer vi til slentrende samtaler. Her er der tid og rum til at møde nye mennesker og vende verden.
Steen Rasmussen Quinteto feat. Josefine Cronholm, afrunder dagen med en koncert, der fejrer fællesskabet, det åbne samfund og værdien af et kulturliv, hvor idéer og inspiration kan bevæge sig frit på tværs af lande og traditioner.
Program:
17.00 - Vi mødes ved Anexet og går i fælles flok mod vores Grundlovshøj, et historisk samlingssted, hvor traditionen for fællesskab, samtale og sang stadig lever.
18.00 - Fælles langbordsmiddag i Rustikken. Menuen er en dansk klassiker: Smørrebrødsbuffet og sommerlagkage.
Middagen koster 150 kr. pr. person. Drikkevarer sælges i baren.
19.30 - Koncert med Steen Rasmussen Quinteto feat. Josefine Cronholm
Koncerten koster 225 kr. pr. person.
Billetter til middag og koncert købes hver for sig. Selve Grundlovsarrangementet er gratis.