Sundhedskoret er for dig, der har lyst til at prøve at være med i et fællesskab, hvor vi er sammen om en sjov og energifyldt aktivitet.
Koret er for alle, der står i en sårbar livssituation. Måske er du i rehabilitering efter operation eller sygemelding med depression eller stress. Måske savner du fællesskab. Her i Sundhedskoret kan du få bedre sundhed og trivsel, samtidig med at du har det sjovt.
Vi bruger sangen som redskab til at øge livskvaliteten, få bedre humør og mindre kedsomhedsfølelse, samtidig med at vi får bedre vejrtrækning og kondition. Sang styrker nemlig både krop og sjæl.
Det kræver ingen sangerfaring, blot at du har lyst til at opleve sangens positive effekter på humøret gennem sangfællesskabet.
Vi synger først 1 time, og så er der mulighed for at få en kop kaffe/te bagefter.
Det er GRATIS at deltage.
Sundhedskoret er støttet af Nordjyllands Fonden, Sangens Hus og Tønder Kommune og Sangkraftcentret.
TOFTLUND: i Multisalen, Toftlund bibliotek, Toldbodgade 8, 6520 Toftlund. Vi synger 6 fredage kl. 10.30 - 11.30 (1 times sang, og herefter en kop kaffe til dem, der har lyst).
Datoer fredage: 17/4, 24/4, 8/5, 22/5, 5/6, 19/6.